Annes Mojo Rojo

En bloggerella-klassiker.

Opskriften er en justeret udgave af Camilla Plums lidt mere kalorietætte udgave.
Jeg har mere end halveret mængden af olie...

En god bunke modne tomater.
2 store løg
1 helt hvidløg. Ikke et fed. ET hvidløg.
1-2 friske røde chili (kan erstattes af tørret)
Soltørrede eller semitørrede tomater. Skal nogenlunde svare til mængden af friske tomater, sådan at man bruger en (overskåret) soltørret tomat pr. frisk tomat. Eller en lille spiseskefuld, hvis man bruger de hakkede, som kan købes på glas. Og de kan fint bruges.
1 spsk stødt spidskommen
1 tsk. tørret timian - eller en god kvist frisk, hvis man har
3-4 tørrede laurbærblade, eller et enkelt friskt
revet muskatnød eller muskatblomme
salt
ca. 1. dl olivenolie
lys eddike (hvidvins-, sherry- eller æble-)

pil/skræl/hak løg, hvidløg og tomater i grove stykker

Varm olien op i en tykbundet gryde, og svits/steg tomater, løg, hvidløg og krydderier, til det hele splatter så meget ud, at der snarere er tale om at koge. lad det simreboble stille og roligt, rør rundt i det, så det ikke gror på. Om nødvendigt kan man sjatte lidt vand i undervejs.

Når det er helt splattet og lettere indkogt, smages til med eddike og lidt salt. Jeg gætter på, at jeg bruger omtrent 1 dl. eddike til en liter mojo.

Prygl godt igennem med stavblenderen.
Kan holde sig ca. en uge i køleskab. Måske længere. Jeg har aldrig haft muligheden for at teste holdbarheden, for her i huset bliver det spist.
Kan fryses.

Godt til: dip, grillet kød, i sandwiches, og til små nye kartofler (mojo rojo er en specialitet fra de Canariske Øer, hvor man spiser det sammen med små kartofler som er kogt med skræl på i meget saltet vand, og dampet tørre til de rynker. Det smager sindssygt godt!)